Om LT Media

Om mig

Jeg hedder Lars Toftlund, er 44 år gammel og bor i Glostrup sammen med min kæreste Maria og hendes to drenge.

Min baggrund ligger indenfor marketing, salg, undervisning og ledelse og jeg har siden 2006 været ansat i en af Danmarks største virksomheder, hvor jeg har haft fornøjelsen af, blandt andet at være redaktør på virksomhedens intranet, producere læringsvideoer og e-learning kurser men senest også administreret flere sharepoint portaler. 

For nogle år siden, da jeg var med i betyrelsen for en beboerforening, tog jeg opgaven på mig, med, at oprette og administrere foreningens hjemmeside. Der fik jeg for alvor øjnene op for især WordPress og de mange muligheder netop den platform tilbyder og begyndte at nørde ned i det. 

Siden kom jeg lidt fra “faget” i en periode men arbejdet har givet mig en masse erfaringer indenfor Content Management Systemer og da min kæreste i slutningen af 2020 spurgte om jeg kunne hjælpe hende med sin vægttabsside, slog jeg til med det samme og straks kunne jeg mærke gnisten for at lave hjemmesider blive tændt igen. 

Lars Toftlund
Lars Toftlund
LT Media

Om LT Media

Jeg havde i forvejen en lille forretning kørende med lidt indtaling af speaks til diverse mindre projekter og overvejede at lukke ned, da jeg fik ideen om,  at sadle om og kaste mig over hjemmesiderne i stedet for.

LT Media er min lille enkeltmandsvirksomhed. Jeg har ingen ansatte og derfor kan jeg holde priserne på et fornuftigt niveau, så selv den spirende eller nystartede iværksætter kan være med. 

Når jeg selv er nystartet i forhold til hjemmesider, betyder det også, at jeg ofte vil gå længere end de fleste andre, for at nå i mål med projekterne.

Så send mig en mail eller giv mig et kald og lad os tage en snak om dit hjemmesideprojekt.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.